Charlottenlund Søbad åbner forsigtigt op igen

I takt med at der lempes på restriktionerne for foreningers udendørsaktiviteter har Søbadets  bestyrelse besluttet i samarbejde med Gentofte Kommune – som ejer Søbadets bygninger og faciliteter – at forsøgsåbne Søbadet fra mandag den 27. april.

Foreløbig vil Søbadet være åbent for medlemmers adgang i tidsrummet 06.00-18.00 alle ugens dage.

For at reducere smittefaren har kommunen bedt om, at hver person har minimum 12 m2 omkring sig. Vi har derfor samtidig besluttet midlertidigt at indstille besøg af gæster. Det gælder såvel medlemmernes gæster som gæstende fra Søbadets venteliste.

 

I farens stund rykker vi sammen, ved at holde afstand.

Søbadet vælger at følge regeringens anvisning om mere end 10 mennesker i forsamling. Vores medlemmer er flest socialt indstillet og mange medlemmer ønsker at fremme samvær omend sauna og andre faciliteter ikke er åbne. Denne ellers positive indstilling er ikke forenelig med den seneste melding vedr. bekæmpelsen af Corona-virus.

Bestyrelsen er sit ansvar bevidst, og derfor bliver Søbadet med øjeblikkelig virkning lukket gennem adgang af karrusel.

Denne inddæmningstrategi vil forhåbentlig gøre sit bidrag til, at vi kommer bedre gennem denne svære tid.

Vi takker for medlemmernes opbakning, og ser frem til normaliserede forhold som følge af opbakningen.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen.

Søbadet lukker ned

Bestyrelsen har besluttet at lukke sauna, omklædningsrum, toiletter, håndklæderum indledningsvis i 14 dage fra kl. 22:00 d.d. indtil 28. marts 2020.

Der vil i omhandlende periode være medlemsadgang til de ydre områder på Søbadet, så det sociale fællesskab og livsbekræftende havbad kan opretholdes i rimelig grad og afstand.

Vi forventer naturligvis at medlemmer, der benytter de ydre områder på Søbadet, nøje følger myndighedernes anvisninger, og ikke kommer på Søbadet, hvis de føler sig syge. I kan på dette link læse mere om myndighedernes anvisninger: coronavirus/forebyg-smitte

Bestyrelsen og ansatte følger fortsat udviklingen dagligt, og vi kommunikerer gennem Nyhedsbrev på mail, Facebook (Lukket gruppe), Søbadets hjemmeside samt opslag på anlægget.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen

Udsættelse af ordinær Generalforsamling

Bestyrelsen har d.d. besluttet at udsætte den planlagte generalforsamling torsdag den 19. marts 2020 kl. 19:30 på Gentofte Rådhus.

Dette er sket i samråd med Gentofte Rådhus, som har informeret os om meget restriktive foranstaltninger på grund af Corona situationen. Blandt andet må der kun sidde én gæst på hver tredje stol, og der er restriktioner for bevægelsesfriheden under mødet. Endvidere vil der ikke være nogen servering. Udsættelsen vil ikke have nogen økonomiske konsekvenser for Søbadet.

Der vil blive indkaldt til en ny ordinær Generalforsamling på et tidspunkt i løbet af de kommende måneder, hvor der forventeligt er kommet mere ro på, og hvor det efter myndighedernes vurdering er forsvarligt at afholde den type møder.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.

Indkaldelse til generalforsamling

Den årlige ordinære generalforsamling finder sted torsdag den 19. marts 2020 kl. 19.30 i Rådhushallen, Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund. Indgang gennem hovedindgangen på Bernstorffsvej.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Aflæggelse af beretning og godkendelse af regnskab
  3. Behandling af fremsatte forslag
  4. Behandling af budget
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt

Efter generalforsamlingen samles vi om lidt mad og drikke.

Du kan læse formandens skriftlige Beretning 2019, se foreningens Aarsregnskab 2019 og Budget 2020 ved at benytte linkene.

Bestyrelsen

Bestyrelsesmødet 21. januar 2020

På bestyrelsesmødet blev det blandt andet besluttet, at optaget fra ventelisten i 2020 skulle være 150 personer, og at de tre datoer for de obligatoriske informationsmøder, som de nye medlemmer kan vælge imellem, skulle være 21. april, 30. april eller 5. maj.

Endvidere blev det forventede driftsresultat og formandens udkast til beretning for 2019 drøftet.

Se også referatet fra Bestyrelsesmoede 21. januar 2020.

Ny drifts- og serviceansvarlig fra 1. marts

Der har været stor interesse for jobbet som ledende bademester på Søbadet. Vi har modtaget mange henvendelser, 27 motiverede ansøgninger og afholdt en del samtaler.

Der har været mange gode ansøgere, og det er med stor glæde at vi kan meddele, at en enig Bestyrelse nu har valgt den nye ledende bademester for Charlottenlund Søbad.

Peter Bøckel er 61 år, helårsmedlem og han værdsætter vand og venner på Søbadet og har stor respekt for tradition og æstetik samt et øje for udvikling.