OM SØBADET

”Charlottenlund Søbad – en grøn oase på bølgen blå”, er bygget i 1985 efter tegninger af arkitekt Dan B. Hasløv. Charlottenlund Søbad ligger for enden af Jægersborg Allé og er en forening med mere end 3300 medlemmer og 1000 på venteliste, der alle er begejstrede for vandet, lyset og skønheden – nogle hele året rundt, andre mest om sommeren.