Søbadet og Kulturnatten 29. september 2017


Charlottenlund Søbad er på plakaten ved årets Kulturnat i Gentofte. Vi åbner dørene for offentligheden i tidsrummet kl. 18-21, hvor Lokalhistorisk Arkiv & Gentofte E-arkiv i samarbejde med Søbadet har tilrettelagt et spændende program med præsentation af bademode gennem 100 år, stavgymnastik, anekdoter fra Søbadet og diasshow med billeder fra Søbadet gennem tiderne.

Programmet vil blive slået op på vores opslagstavler, og kan også – fra midten af september- hentes på biblioteker, kulturinstitutioner og venteværelser (læger mv.) i Gentofte.