I farens stund rykker vi sammen, ved at holde afstand.

Søbadet vælger at følge regeringens anvisning om mere end 10 mennesker i forsamling. Vores medlemmer er flest socialt indstillet og mange medlemmer ønsker at fremme samvær omend sauna og andre faciliteter ikke er åbne. Denne ellers positive indstilling er ikke forenelig med den seneste melding vedr. bekæmpelsen af Corona-virus.

Bestyrelsen er sit ansvar bevidst, og derfor bliver Søbadet med øjeblikkelig virkning lukket gennem adgang af karrusel.

Denne inddæmningstrategi vil forhåbentlig gøre sit bidrag til, at vi kommer bedre gennem denne svære tid.

Vi takker for medlemmernes opbakning, og ser frem til normaliserede forhold som følge af opbakningen.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen.

Søbadet lukker ned

Bestyrelsen har besluttet at lukke sauna, omklædningsrum, toiletter, håndklæderum indledningsvis i 14 dage fra kl. 22:00 d.d. indtil 28. marts 2020.

Der vil i omhandlende periode være medlemsadgang til de ydre områder på Søbadet, så det sociale fællesskab og livsbekræftende havbad kan opretholdes i rimelig grad og afstand.

Vi forventer naturligvis at medlemmer, der benytter de ydre områder på Søbadet, nøje følger myndighedernes anvisninger, og ikke kommer på Søbadet, hvis de føler sig syge. I kan på dette link læse mere om myndighedernes anvisninger: coronavirus/forebyg-smitte

Bestyrelsen og ansatte følger fortsat udviklingen dagligt, og vi kommunikerer gennem Nyhedsbrev på mail, Facebook (Lukket gruppe), Søbadets hjemmeside samt opslag på anlægget.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen

Udsættelse af ordinær Generalforsamling

Bestyrelsen har d.d. besluttet at udsætte den planlagte generalforsamling torsdag den 19. marts 2020 kl. 19:30 på Gentofte Rådhus.

Dette er sket i samråd med Gentofte Rådhus, som har informeret os om meget restriktive foranstaltninger på grund af Corona situationen. Blandt andet må der kun sidde én gæst på hver tredje stol, og der er restriktioner for bevægelsesfriheden under mødet. Endvidere vil der ikke være nogen servering. Udsættelsen vil ikke have nogen økonomiske konsekvenser for Søbadet.

Der vil blive indkaldt til en ny ordinær Generalforsamling på et tidspunkt i løbet af de kommende måneder, hvor der forventeligt er kommet mere ro på, og hvor det efter myndighedernes vurdering er forsvarligt at afholde den type møder.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.