Herlig start på sommersæsonen

Solen skinnede, varmen indfandt sig og badevandstemperaturen fristede medlemmer og ca. 300 glade gæster til en tur i bølgerne, da vi 1. juni åbnede lågen for sommersæsonen. Bedre kunne det næsten ikke være. Der var kø ved porten fra dagens start og godt 200 købte sæsonkort allerede den første dag. Jo, Søbadet er med rette populært i vide kredse.

Med vejrudsigten i baghovedet tegner det til, at trafikken i pinsen bliver om muligt endnu mere intensiv, og vi ser frem til at betjene alle, der aflægger os besøg.