Introduktionsdag for nye medlemmer

Torsdag den 1. maj får Søbadet op til 400 nye medlemmer, som er optaget fra ventelisten. På dagen kan alle de nye medlemmer deltage i et introduktionsmøde på Søbadet med start kl. 17.00. Mødestedet er ved indgangen til Søbadet.

På introduktionsmødet får de mange nye medlemmer en rundtur og en gennemgang af Søbadets indretning og faciliteter, en snak med repræsentanter for bestyrelsen og personalet, samt ikke mindst lejlighed til at få svar på alle de spørgsmål nye medlemmer selvfølgelig har. Og naturligvis mulighed for at købe nøglebrikker, så de med det samme kan komme i gang med at nyde “den grønne oase i det blå”.

Alle nye medlemmer er velkomne. Det kræver ikke tilmelding at deltage, men kommer der rigtig mange, så bliver de nye medlemmer lukket ind i hold, så lidt ventetid kan forekomme, hvis den situation opstår.