Køb af gæstekode nu muligt

Nu bliver det nemmere at medbringe en interesseret og måske kommende entusiastisk vinterbader, idet medlemmer med adgang til Søbadet i vintersæsonen nu kan købe en gæstekode her på hjemmesiden.

Er du interesseret i at købe en gæstekode, går du ind under Medlems log-in, logger ind, vælger fanen Medlemsoplysninger og klikker på Køb gæstekode. Når du har gennemført betalingen på 50 kroner med dit Dankort, modtager du en e-mail med koden, som giver adgang til, at én person kan besøge Søbadet sammen med dig.

Koden gælder 12 måneder fra købet og kan benyttes hele den dag, den aktiveres.  Koden må ikke benyttes af flere personer og kan ikke benyttes i sommersæsonen fra 1. maj til 30. september.

Du kan købe op til og med 5 gæstekoder inden for en 12-måneders periode.

Ubrugte koder udløber 12 måneder fra købet og refunderes ikke.

Gå til Medlems log-in.

God fornøjelse til dig og din gæst.