Medlemsskaber

Forløbet i Søbadets medlemskaber er:

Sommermedlem – årligt kontingent 400 kroner
Efter optagelse fra vores venteliste – sker pr. 1. maj – bliver du sommermedlem med adgang til Søbadet i perioden 1. maj til og med 30. september. Vil du bade hele året, kan du efter optagelsen opgradere med et supplerende vinterdeltidsmedlemsskab.

Vinter deltidsmedlem – årligt kontingent 700 kroner
Som vinter deltidsmedlem har du adgang til Søbadet alle dage hele året. Dog bortset fra de enkelte timer i weekender og helligdage i perioden 1. oktober til 30. april, som er Søbadets spidsbelastningsperiode. Se nærmere i adgangsregler_december-2016

For at blive vinterdeltidsmedlem skal du via Medlems login, hvor du indtaster dit medlemsnummer som bruger ID samt dit password. På den side, som herefter vises, vælger du fanen Medlemsoplysninger, klikker på Skift og vælger Vinter deltid.

Merbetalingen for at være vinter deltidsmedlem i stedet for sommermedlem er 300 kroner. Du betaler direkte på hjemmesiden ved at afgive Dankort-oplysninger i forbindelse med ændringen af medlemsskab. Din betaling dækker perioden frem til førstkommende 1. maj.

Skift af medlemskategori kræver ikke køb af ny nøglebrik.

Heltidsmedlem – årligt kontingent 800 kroner
Heltidsmedlemmer har adgang til Søbadet hele året og hele døgnet.

Vil du være heltidsmedlem, skal du skrive dig på en intern venteliste til heltidsmedlemskab. Registrering på den interne venteliste er gratis. Du tilmelder dig ved at klikke på Kontakt serviceansvarlig nederst på siden og maile din anmodning. Ventetiden til heltidsmedlemsskab afhænger af, hvor mange, der stopper dette medlemskab, da det samlede antal ikke øges. Du får besked pr. e-mail i august måned, det år hvor du kan starte.

Mulighed for at medtage hjemmeboende børn

Medlemmer kan – i vinterperioden i begrænset omfang – medtage egne hjemmeboende børn (0-17 år), når de besøger Søbadet. Se adgangsregler_december-2016

Hvis du ønsker at benytte denne mulighed, skal du klikke på Kontakt serviceansvarlig i bunden af siden og e-maile din anmodning med oplysning om, hvornår yngste hjemmeboende barn er født.

Herefter modtager du en e-mail med en kode, som giver barnet/børnene adgang gennem personkarrusellen (samme kode til alle medlemmets børn) sammen med dig.  Koden er gratis, og den giver ikke adgang i det tidsrum, Søbadet er åbent for offentligheden. Her betales normal pris for dagsbillet eller sæsonkort til dit barn.