Så så de dagens lys

Svane
Trods en kritisk start med både højvande og løse hunde uden for ejernes kontrol klarede vores lokale svanepar alle kriser, og er – efter mere end en måneds venten – lykkedes med familieforøgelsen. De første to ællinger er udruget – og rygtet siger, at der er mindst et æg yderligere.

De bliver spændende at følge i den nærmeste tid. Og ikke mindst, hvordan de tackler, at vi på søndag 1. juni kl. 9 åbner for offentligheden, hvad der forhåbentlig betyder et ekstra stort rykind på vores dejlige Søbad.